PDA

Se fuld version : Ophold i Filippinerne


rejsefætter
12-06-06, 13:29
Hvor længe kan man blive i Filippinerne uden at skulle hen og bakse med myndigheder for at få nyt visum og hvordan hvis man fik lyst til at blive der nogle år :D Er der noget besvær med det?

mette_1981
12-06-06, 20:05
Hej Jeff,

I de første 3 uger skal du ikke have noget visum, der kan du rejse rundt alt det du vil... men derefter skal du have forlænget det til 28 dage ekstra.. (tror jeg ok..) Dette kan gøres hjemmefra ved at kontakte det Filippinske Generalkonsulat, Snorresgade 20, 2300 København S.

Hvis det er for et længere ophold end det, kan jeg desværre ikke hjælpe dig med nogen svar.

Mette

PNO
13-06-06, 08:51
Hej Jeff

Mette har til dels ret.
Du får 21 dage ved indrejse, men jeg vil anbefale at bruge Immigrationskotorerne rundt omkring i Filippinerne istedet for Konsulatet i København. Når de 21 dage er ved at rinde ud tager du en kopi af bådebilledsiden og siden med indrejsestemplet i passet. Herefter finder du nærmeste kontor (hotel/resort kan hjælpe med at finde det). Her får du dit visum forlænget til 59 dage prisen er 2.020peso altså knap halv pris i forhold til Konsulatet. Det nye visum kan så yderligere forlænges et par gange med 59 dage inden du skal ud af landet.

Hilsen
PNO

Jens
13-06-06, 16:00
Hej Jeff

Det er korrekt, at man får 21 dage ved indrejse. Herefter kan man forlænge dem som turist, således man får 59 dage pr. forlængelse. Reglerne skulle være således, at man maksimum må opholde sig et år på Filippinerne i alt. Herefter skal man forlade landet i min. 24 timer, hvorfor mange flyver en tur til Hong Kong eller Bangkok, hvis de ikke har noget at tage helt hjem til Dk efter. Det er i hvert tilfælde sådan en af mine bekendte har gjort gennem nogle år, hvor han har arbejdet som dykkerinstruktør dernede. Men myndighederne var begyndt, at sætte fokus herpå og ville forsøge, at dæmme op for alle de, der arbejdede dernede uden arbejdstilladelse. Ikke at det gør folk særlig urolige :-)

Og til PNO
Jeg sætter ikke spørgsmål ved, at din anbefaling som sådan kan gå an og at du har praktiseret det og mange sikkert gør. Det vil sikkert også gå i de fleste tilfælde og så længe at man kan dokumentere gyldig billet til returrejse. Men man kan risikere, at nogle flyselskaber vil forlange, at der er sat en dato på for returrejsen, som lægger inden for den periode man har visum til. Og har man ikke visum er det jo de 21 dage. Min familie og jeg stod i sommers i check-in i Paris. Vi havde billetter, der sagde at vi skulle flyve hjem 1½ måned senere. Så damen ved skranken oplyste, at jeg ikke kunne komme af sted, da jeg ikke havde gyldigt visa. Hmmm tænkte jeg, så jeg forklarede hende, at jeg jo var gift med damen ved min side som er filippiner og at jeg derfor kunne opholde mig dernede i et år uden at søge visa. Så forlangte hun dokumentation på, at vi var gift og udtrykte uenighed i mine fortolkninger af kravene. I min kones pas er det heldigvis indskrevet, at hun er gift med én af mit navn :-) Ligeledes havde jeg en udskrift hentet fra den Filippinske Ambassades (i Sverige) hjemmeside omkring kravene for "Balikbayan" - så vi kom igennem. Problemet er, at flyselskaberne kan få en klækkelig bøde, hvis de sender personer, der ikke har de formelle papirer i orden. Ja, efter min mening er de franske lufthavne noget skod, men damen var nu meget sød og hjælpsom – og jeg har kendskab til lignende eksempler fra Kastrup.

Så hvorfor ikke blot betale de få hundrede kroner, som det måske koster mere herhjemme og så have papirerne i orden. Så har man da ikke det at tænke på de første 59 dage og man slipper for, at løbe ind i problemer under udrejsen.

Hilsen
Jens

Xim
14-06-06, 01:33
Hej Jeff,

Jeg er enig med Jens. - Få papirerne i orden hjemmefra, og betal de ekstra par hundrede kroner det koster. Det filippinske system kan være ret stift og bureaukratisk, og når man kun har 21 dage til at forlænge, kan det godt blive lidt stressende.

Mht. hvor lang tid du kan blive her, så er det maksimalt 6 måneder på turistvisum. I teorien er det helt op til ét år, men det virker ikke i praksis, da der pludselig bliver stillet MANGE spørgsmål i den filippinske lufthavn ved udrejsen, samt ved en evt. senere indrejse.

Nu ved jeg ikke hvor lang tid du har tænkt dig at opholde dig hernede, eller hvad du skal lave, men personligt har jeg et arbejdsvisum, der koster 5.000-7.000 dkr. om året.
Man kan også få residence visum, der koster lidt mere.
Er du rent faktisk turist i mere end 6 måneder, så ville det være rigtig godt, hvis du kunne dokumentere det, med kopier af indenrigsflybilletter, hotelophold eller andet.

Venlig hilsen
Jim

rejsefætter
15-06-06, 14:56
Tak for alle de gode svar!!

Det var en helt utrolig fin respons.

Egentlig havde jeg tænkt mig at rejse rundt som turist i en måned ca. men man ved jo aldrig om man får lyst til forlænge opholdet. Så er det jo godt at have papirerne i orden og være infomreret inden man kommer i en uhelidg situation

Tusind tak skal i have.