PDA

Se fuld version : 14 dage på filipinerne


Fever
02-10-06, 21:41
Hej

Mig og min venninde skal til filipinerne 2 uger i december...
Vi har planlagt at bruge 3-4 dage i manila..
Hvor vil i anbefale vi tager hen, vi har snakket om boracay eller baguio...

Niels
03-10-06, 19:04
Hej Fever

3-4 dage i Manila på en 2 ugers tur lyder af lidt meget i mine ører, men jeg er i modsætning til andre ikke voldsomt begejstret for Manila. OK, er det shopping den står på, så er den god nok :-)

Prøv at skrive lidt mere om interesser og hvad I vil bruge ferien til, så er det nok lidt lettere at give et råd.

Jeg har kun været på Boracay en halv dag på cruise med det hedengangne Coco Explorer 1. Stranden er flot med lysende hvidt sand, men jeg var ikke specielt begejstret. Det er nok også et af de dyreste steder på Filippinerne, selvom det nok ikke bør afskrække. Jeg kan ikke rigtig sætte ord på hvorfor jeg ikke kunne lide stedet. Jeg havde måske bare en dårlig dag. Håber andre vil byde ind.

Så er der jo pokkers forskel på Boracay og Baguio :-) Baguio ligger i 1500 meters højde. Tillad mig denne lidt lange 'anekdote' om Baguio, hvor jeg ikke har været endnu :-)

Jeg har en filippinsk kæreste som bor på Filippinerne og vi skulle så planlægge en tre ugers tur i november/december. Min kæreste sagde vi skal til Baguio. Nu havde jeg ikke den fjerneste anelse om hvad Baguio er for noget, så jeg kiggede i Jens Peters 'Philippines Travel Guide' og den sagde noget i retning af at det er koldt og menneskerne var uvenlige om vinteren og det slet ikke var spor sjovt i december og januar !!

Da vi ville ankomme i den sidste del af november ringede jeg til hende og sagde at den gik ikke. Ok, sagde hun, så vi lavede en tur hvor vi flyver fra Manila til Laoag på Nord Luzon. Ser Laoag og fortsætter til Vigan (gammel spansk by) og ser hvad der er at se der og i omegnen. Retur fra Laoag til Manila med fly. Troede jeg :-)

Jeg købte flybilletter med Cebu Pacific (meget billigt. To retur billetter for 470 kr) og så var den jo fin. En måned gik og en dag vi talte sammen siger hun så : Honey, jeg vil gerne til Baguio. OK men det er jo koldt og alt det andet. Ja, siger hun, men jeg vil gerne købe jordbær marmelade og andre lokale produkter, til dig. Jeg sagde at i Danmark lavede vi jo tonsvis af jordbær marmelade, men det var guds spildte ord på Balle Lars :-)

Så nu hedder turen. Manila til Laoag med fly. Bus fra Laoag til Vigan og Baguio (6 timer). Baguio til Manila med bus også 6 timer. Vi overlever nok de 235 kr spildt på retur flybilletter fra Laoag.

Dette sagt tror jeg det er en sindsyg flot tur ned af vestkysten af Luzon og op til Baguio, så jeg har det vældig godt med denne tur omend min rumpe nok vil være noget øm og de 15 kilo jordbær marmelade vil give lange arme :-)

Undskyld længden og mine rabblerier, men jeg kunne ikke lade være :-)

Tilbage til jeres tur. Dette er blot et forslag. Jeg er jo glad for Visayas (Cebu, Bohol, Negros, Leyte, Samar med flere), så jeg vil godt slå et slag for Bohol. Tag de dage i Manila I behøver. Tag en flyver til Cebu City og se hvad der er at se. Snup en flyvebåd over til Bohol (ca 2 timer). Bo på Alona Beach og se Bohol. Chocolate Mountains er fantastiske og meget andet at se og stranden på Alona Beach er bestemt ikke dårlig. I kan flyve fra Bohol til Manila eller tage den via Cebu. Der ligger iøvrigt gode resorts på Mactan Island nær Cebu City, men jeg har ikke været der, da de er lidt dyre. Igen det er filippinske priser, så det bør ikke kyse nogen. Skulle det have interesse, så har jeg skrevet en rejse rapport fra Bohol, så kig på den.
En mail er altid velkommen.

Bedste hilsner

Niels

Harly
03-10-06, 22:43
Hej Fever.

Velkommen i klubben, en gang Filippinerne = mange gange Filippinerne.

Bagio er ikke spor kold i December, men blot køligere en resten af Filippinerne, tag blot en let trøje på uden på T-shirten om aftenen. Men vil du se noget særlig specielt, så tag lidt videre for at se risterresserne ved Banaue.

Boracay, en speciel oplevelse, hvis man er til afslapning, solbadning og hvide strande og gerne vil have noget natteliv om aftenen. En del turister fra hele verden. Fra Norge i nord til New Zeeland i syd, samt en del Filippinere. Husk at tage en tur i en banka, ved rigtig godt vejr, er det en oplevelse at sejle hele turen rundt om Boracay. Hvis I kan få et hotel omkring station 3, så er I tæt ved det hele, men har ro om aftenen.
Vi har selv været på Boracay 4 gange, og har også brugt øen, som et udgangspunkt til ture til det nordlige Aklan.

Hvis du surfer lidt rundt, bare alene på denne hjemmeside, så er der massere af forslag. Ellers se lidt på den oficelle Filippinske turistside:

www.wowphilippines.com.ph

Rigtig god tur.
Harly