Niels
12-12-06, 20:10
Hej med jer.
Det er nok nær umuligt at forklare en tyfon med ord, men jeg prøver at sætte lidt ord på min personlige erfaring med Durian.
PNO og jeg med kærester fik den lige mellem øjnene i Sabang. Den var varslet i god tid. Vi havde kigget på internet og det så ud til at den gik nordligere. Vi tog det nogenlunde roligt. Vi boede på 'At Can's Inn' på en dejlig første sal lige ud til vandet og ----- tyfonen.
Det begyndte at blæse op sidst på eftermiddagen og det tog bare til og til. Først nogenlunde uskyldigt, men senere helt vanvittigt.
Der var mangt og meget der fik klø den nat og det var en oplevelse jeg aldrig glemmer. Vinden hyler ikke, den brøler i en dybere tone. Hvis man ikke vidste hvordan man beder til gud, så lærte man det hurtigt. Det var det eneste man kunne gøre.
For første gang i mit liv, var jeg ikke helt sikker på at jeg så morgensolen igen og jeg kunne intet gøre.
Den stærkeste oplevelse var dog at gå en tur sammen med mine gode ven og være glad for at være i live. Det var tidligt om morgenen og ødelæggelserne så slemme ud. Vi havde begge vores kameraer med, men tog kun ganske få billeder. Man tager fat i kameraet, men nej, det er sgu ikke passende at forevige andres ulykke.
Dette sagt var der kl 06.00 om morgenen fuld aktivitet for at få ryddet op. Tage blev taget væk. Palmer fjernet osv. Der var roligt men meget målrettet aktivitet. Jeg tager hatten af for det filippinske folk og deres evne til at overleve og komme videre.
Ville jeg helst have været foruden denne oplevelse ? Nej, egentlig ikke. Jeg lærte meget om mig selv den nat, men mest af alt lærte jeg at vi er så pokkers heldige at leve i Danmark, men også at vi skal hjælpe det bedste vi kan.
Har du en halvtredser til overs, så giv den til Albay. Sabang og Puerto Galera klare sig nok. De har gode turist indtægter trods alt.
Det bedste du dog kan gøre er at tage til Filippinerne så hurtigt som muligt. Nyd livet og du støtter deres økonomi og skaber arbejdspladser og dermed livsgrundlag.
Bedste hilsner
Niels
Det er nok nær umuligt at forklare en tyfon med ord, men jeg prøver at sætte lidt ord på min personlige erfaring med Durian.
PNO og jeg med kærester fik den lige mellem øjnene i Sabang. Den var varslet i god tid. Vi havde kigget på internet og det så ud til at den gik nordligere. Vi tog det nogenlunde roligt. Vi boede på 'At Can's Inn' på en dejlig første sal lige ud til vandet og ----- tyfonen.
Det begyndte at blæse op sidst på eftermiddagen og det tog bare til og til. Først nogenlunde uskyldigt, men senere helt vanvittigt.
Der var mangt og meget der fik klø den nat og det var en oplevelse jeg aldrig glemmer. Vinden hyler ikke, den brøler i en dybere tone. Hvis man ikke vidste hvordan man beder til gud, så lærte man det hurtigt. Det var det eneste man kunne gøre.
For første gang i mit liv, var jeg ikke helt sikker på at jeg så morgensolen igen og jeg kunne intet gøre.
Den stærkeste oplevelse var dog at gå en tur sammen med mine gode ven og være glad for at være i live. Det var tidligt om morgenen og ødelæggelserne så slemme ud. Vi havde begge vores kameraer med, men tog kun ganske få billeder. Man tager fat i kameraet, men nej, det er sgu ikke passende at forevige andres ulykke.
Dette sagt var der kl 06.00 om morgenen fuld aktivitet for at få ryddet op. Tage blev taget væk. Palmer fjernet osv. Der var roligt men meget målrettet aktivitet. Jeg tager hatten af for det filippinske folk og deres evne til at overleve og komme videre.
Ville jeg helst have været foruden denne oplevelse ? Nej, egentlig ikke. Jeg lærte meget om mig selv den nat, men mest af alt lærte jeg at vi er så pokkers heldige at leve i Danmark, men også at vi skal hjælpe det bedste vi kan.
Har du en halvtredser til overs, så giv den til Albay. Sabang og Puerto Galera klare sig nok. De har gode turist indtægter trods alt.
Det bedste du dog kan gøre er at tage til Filippinerne så hurtigt som muligt. Nyd livet og du støtter deres økonomi og skaber arbejdspladser og dermed livsgrundlag.
Bedste hilsner
Niels