PDA

Se fuld version : 'Sviger familie' ...


Niels
17-12-06, 21:09
Hej med jer.

I skal nu ikke snydes for denne lille muntre historie. Jeg og kæresten havde lavet en aftale med hendes familie om at skulle en tur i Star City i Manila tirsdag aften. Aftalen var at de kom til vores hotel kl 17.00. Vi skulle have en drink og lidt let føde og så videre til Star City (Star City er en mindre forlystelsespark med alt til faget henhørende).

Vi havde tosset rundt i byen det meste af dagen og kom hjem kl 15.00. Jeg ved godt at Filippinere normalt ikke er præcise og normalt kommer en god del senere end aftalt. Forkert ! De var ankommet kl 14.00.

Vi havde planlagt en lille lur og en shower, men det gik jo lidt fløjten da de allerede var ankommet.

Vi fik alle bænket og fik noget at spise og drikke. Indrømmet jeg var stresset og en smule sur, men det går hurtigt over og det er faktisk nogle dejlige mennesker og vi havde en fin eftermiddag. Hotel personalet var en bønne stramme i masken, men tog det dog med nogenlunde godt humør.

Vi kom afsted til Star City. Da alle var samlet og vi skulle købe billetter så fes familien rundt i alle retninger. Jeg kaldte til orden og selv min gode ven PNO prøvede at kalde til orden. Vi havde ikke stor succes :-)

Vi kom ind og havde en rigtig fornøjelig aften. Det var faktisk rigtig sjovt og alle nød det. Slet ikke et tosset sted at tage hen og børn vil elske det. Nej, det er ikke Tivoli, men det er helt fint.

Priserne var til at håndtere. Indgang med turpas kostede 220 php. Indgang med tre forlystelser var 175 php og indgang var 60 php.

Jeg havde en dejlig tur i pariserhjulet med kæresten, men ellers blev jeg tæt på jorden :-) Jeg er ikke til rutchebaner med loop.
Det bedste er dog at mad og drikke er meget billigt og overalt. Det var ikke Tivoli priser.

Alt i alt en dejlig aften for alle, men jeg var flad da jeg tog en Rhum-coke på hotellet. Tror det var en dobbelt. Jeg trængte :-)

Sov godt.

Bedste hilsner

Niels

PNO
18-12-06, 12:12
Hej

Jeg har kun lidt at tilføje.

Star City er total non-alcoholic, så en lille lommelærke med Rhum kan være en god ide hvis man skal have lidt ekstra smag i colaen.

Jeg kikkede lidt på prisene hvis jeg nu skulle blive sulten i Stat City. Man spiser MEGET billigt.

En i øvrigt hyggelig aften, hvor visse af deltagerne virkelig fik luft under vingerne og en meget våd bagdel.
Jeg fulgte Niels og holdt mig til Ballongyngen og Filippinernes svar på "baljerne"

Hilsen

PNO