Tiggeri

[Johnny0665]

Hej

Er lidt nysgerrig efter at høre, hvad i forskellige gør mht. tiggerne.?
Jeg bliver frarådet af alle til ikke at give dem noget, da historierne går på at forældrerne sender dem ud at tigge og nogen af dem køber lim til at sniffe.
Det kan især være svært at se nogen grund til at give noget til børn der burde være i skole midt på dagen.

Med venlig hilsen

[PNO]

Hej Johnny

Det er ikke morsomt at se de børn, og ja jeg går rundt med samme nordiske tanke om at de bør være i skole hvis det er om dagen og de burde være i deres seng hvis det er midnat.
Jeg har tillagt mig den vane at lade min kæreste klare den opgave. Jeg tømmer ofte lommerne for mønter og dem får hun så hun kan dele ud.
Nu er hun ikke kuripot for ingenting så jeg er overbevist om at det er ikke alt der bliver delt ud. Men hun får da børnene fjernet alene med en stram bemærkning på Tagalog.
Med Manila og Cebu i baghovedet vil jeg sige at det værste sted jeg har oplevet disse børn er i min kærestes egen hjemby Tacloban. Men nu var Niels og jeg nok osse de eneste turister i byen i de dage :) :)


Hilsen

PNO

[marven99]

Find på noget andet at give dem end penge.

Mad, kuglepenne mm.

[Dansker_i_Cebu]

Hvis man giver børnene penge opfordre man dem desværre kun til ikke at komme i skole, men derimod tigge dagen efter.

Det er sgu svært at sidde i en vogn og se børnene trykke næsen mod ruden, men det er en bjørnehjælp at give penge syntes jeg.

Selvfølgelig vidste man at gav man dem 100 peso, så man dem aldrig igen på gaden var valget nemt, men sådan er det jo desværre ikke.

Jeg ser dog også børn, specielt i skoleferien, som tigger lidt for sjov.

[Niels]

Hej med jer.
Et godt og spændende emne og ikke mindst svært.

Jeg er meget enig i det der er skrevet og har også parkeret 'min dårlige samvittighed' hos min kæreste. Det tager hun sig af. Problemet er bare at jeg synes det er lidt for tyndt. Netop fordi hun også er en nærrig rad. Jeg kan dog omvendt ikke komme op med bedre svar end der allerede er givet.

Jeg oplevede dog noget mærkeligt på en tur i Dumaguete. Der er ikke mange tiggere der, men på vejen hen til det lokale indkøbscenter passerede vi en del. Måske en 20 stykker der bare sad der. Min kæreste ignorerede dem, men pludselig var der en, som åbenbart var anderledes og hun fik en skilling. Jeg spurgte hende om hvorfor hun gav hende, men fik aldrig noget svar. Jeg undrer mig stadig.

Det bedste vi i virkeligheden nok kan gøre, er at blive ved med at komme til Filippinerne og lægge vores penge der, så der skabes omsætning og jobs, så tiggeri måske hører op en skønne dag. Jo, det er nok en bønne jubeloptimistisk :-)

Når vi nu taler om 'godgørenhed', så kan jeg ikke lade være med at slå et slag for C&C travels årlige 'operation julepakke'. Læs om det på deres hjemmeside. Jeg synes det er en fremragende ide og det har kørt en række år.

I samme spor. Jeg havde sidste år til jul tænkt mig at sætte taksten til gaver til mine niece og nevø op med 100 kr. Så lavede C&C en lynindsamling til Albay provinsen, som var blevet ramt meget hårdt af en eller flere tyfoner. Jeg tog de 100 kr fra hver og lagde selv 100 kr til og så købte vi sammen en hjælpepakke til ofrene. Det blev meget vel modtaget af ungerne. Blot en ide.

Nej, jeg har intet at gøre med C&C travel :-)

For at provokere lidt :-) Hvorfor skulle jeg og kæresten ikke give de 20 tiggere vi passerede i Dumaguete, 10 peso hver ?? Det er 200 peso og det var ikke børn.

Bedste hilsner

Niels

[dkpinoy]

Jeg har heller ikke lyst til at give til børn (og voksne), hvor man blot har på fornemmelen, at pengene går til alkohol, stoffer, lim m.m. Og som flere bemærker. Og så vil jeg heller ikke støtte en familie, der har valgt tiggeri som levevej og derfor fastholder børnene i tiggeriet på gaden i stedet for at sende dem i skole.

Men der er som alt andet nok ikke EN rigtig holdning til dette. Det vil være for firkantet. Jeg har trods alt så meget i forhold til de mange stakkels mennesker, der lever under fattigdom. Så jeg vælger altså at give i ny og næ. Det være sig til børnene, der følger os ved vekselbureauet, ved bageren eller barnet der trykker næsen mod vinduet når vi spiser på en fastfood restaurant og så mange andre situationer. Jeg giver ikke i alle situationerne men forsøger at vurdere lidt herpå. Konen holder mig lidt i kort snor, så mere eller mindre er det a la Niels parkeret hos hende. Måske fordi jeg i starten gav alt for meget, set i forhold til pesosens værdi.......

Hvis jeg fornemmer, at børnene er i misbrugsgruppen vil jeg ikke give penge, så bringer jeg hellere lidt mad ud til dem, når vi går fra restauranten. Og fornemmer jeg at de blot tigger for sjov, så får de intet......

Jeg giver men dog langt fra altid. men lidt af Niels's provokation..... hvorfor skulle jeg ikke........ Det er svært hvis der står en stakkels fattig, f.eks. en blind, en uden ben osv...... nogen der ikke kan klare sig selv, hvis de ikke har en familie, der kan støtte dem.

Og jeg er delvis af samme holdning, at det er bedst vi fortsat er med til at skabe forretning dernede ved at lægge vores penge der. Men når det er sagt, så har jeg også en side af mig, der spørger om det egentlig gavner så stort. Når vi lægger penge på resortene, i forretningerne, i taxaen eller andre steder, ja så lønner det godt nok nogen filippinere. MEN hovedparten af pengene lander jo hos de der i forvejen har penge, f.eks. de som har haft penge nok til at købe et resort. Jeg husker da også tråde her i forummet om ideer til at skabe forretning og indtjening på Filippinerne. Projekter der som hovedmål har at skabe merindtægt til os, der ellers har nok i forvejen. Det kan være at købe taxaer og så lade filippinere køre dem og tjene penge ind til ejeren i Danmark, som så kan få flere penge til sine kommende ferier osv.......... dette emne kunne måske være interessant til en senere ny tråd.

dkpinoy

[Johnny0665]

Nu ved jeg ikke om tiggeri er værre nogen steder end andre i Phil, men lige netop Tacloban som PNO skiver er der jeg har mine erfaringer. Især lagde jeg mærke til at de forskellige tiggere i Tacloban, står de samme steder hver dag. De var i alle aldre og da, de åbenbart har deres tiggeterritorier, lugter det mest af en levevej for dem.
Det irriterede mig allermest, ved at se unge og voksne i den arbejdsdygtige alder tigge, mens invalide tjente til det daglige brød ved at sælge cigaretter på gaden feks. Til og med blinde der tjente deres penge ved at tilbyde rejsende massage.
Nogle få tiggere var endog meget pågående og når de endelig opgav, var det som regel med et "**** you Joe".
Jo det er nok bedst at vurdere hver enkelt situation. Der er et enkelt eksempel jeg stadig husker fra Cebu. En lille radmager dreng der stod og sagde "hungry". Billedet af ham står stadig meget tydeligt og jeg tænker ofte på ham og spørger mig selv hvorfor jeg ikke gav ham en skilling.
Anyway, så skal vi 4 personer afsted til Phil næste gang og vi har en masse overskudskapacitet til bagage. I øjeblikket samler vi fint brugt tøj og legetøj sammen til at tage med. Det bliver dog ikke til tiggerne, men derimod til nogle fattige naboer i den barrangay min kone kommer fra.
Kom lige i tanke om den her. En dag ved stranden kom en lille pige hen til os og sagde, at hun kunne bruge nogle penge. Hun var ikke fast tigger og hun var pæn i tøjet. Vi gav hende ingenting og min kone bad hende om at gå hjem til sin mor og fortælle hvor uartig hun havde været. hehe

[turisten]

Hej
Ja jeg mener nu at enten er folk dumme,
ellers også kan de ikke lide børn
Fordi man hjælper dem sgu ikke,
ved at hjælpe dem med at tigge.

[dkpinoy]

Hej Turisten
Kort, præcis og direkte må jeg nok sige.... velkommen til

Det er jo nemt hvis alt bare er sort og hvid, men sådan er verden altså bare ikke. Men ingen tvivl om, at man ikke hjælper stort ved at give dem lidt penge. De går højest til at fylde maven her og nu på dem selv og måske på familien. (jeg vælger her at se bort fra de børn, der er forfaldet til lim og andre sjove ting). Men en fyldt mave er vel bedre end en tom, selvom de jo er sultne igen i morgen, ikke? Så den lille skilling de får er vel ikke nødvendigvis et onde, men kan dog gøre dem mætte én enkelt gang. Det bliver skillingen jo kun, når de accepterer deres situation og forbliver i tiggeriet uden at søge andre og bedre muligheder.

Det er for naivt at tro at alle kan få arbejde og samtidig tro, at giver vi ikke noget så skal de nok tvinges til at finde et job eller gå i skole. Befolkningen er jo enorm stor derude og stadig voksende. Fattigdommen ligeledes. Der er mange familier der ikke kan overskue deres situation og ikke finde en vej ud. Der er også mange ting, der kan spille forstærkende ind, så som helbred, viden, psykiske tilstand osv. osv. - kig blot herhjemme, hvor mange man kender, der lever i en eller anden situation, som de ikke selv formår at få ændret på. Ja, er vi der skriver her så meget anderledes. Vel er vi ej. Blot har vi et system i Danmark, der holder os på en bedre levestandard.

Men ingen tvivl om, at skal man hjælpe så det batter, ja så er det andre steder at man skal sætte ind. Der er mange slags indsats. Niels nævner herover Coco Beachs initiativ. Jeg husker også et indlæg fra tidligere om et skoleinitiativ i Puerto Galera. Og i eftermiddags så jeg et program på DR med frivillige tandlæger i Cebu. Dette er en række meget gode eksempler på at kunne hjælpe. Og så hjælper mange af os, der er gift ind i Filippinerne vores familier, venner m.m. MEN - vi kunne jo spørge os selv, hvor meget hjælper vi egentlig hver i sær når det kommer til stykket. Vi har vel så mange andre udgifter, at vi ofte og meget let nedprioriter vores ønske om at hjælpe.... her er det altså ikke ligesom når vi giver julegaver, at det bør være tanken der tæller......

Så den kloge danske gæst går blot forbi det lille tydelig sultne barn og ind på fortovscaféen og nyder sig en 2-3 kolde San Miguel, mens han kigger koldt hovedrystende ud på barnet ....... (jeg er overbevist om, at barnet tænker om ikke det burde gå i skole)......