Drikkepenge

[Lis]

Hvad er - sådan cirka - niveauet for drikkepenge - og er det anderledes, når man er i Manila end på Palawan?
Min mand og jeg kommer altid op at diskutere og beskylder hinanden for at være henholdsvis nærige/overdådige. Jeg synes at det kan være svært at finde ud af, hvad der er rimeligt når man forlader et hotel, en tur-guide, eller et spisested, hvor man synes, at man har fået rigtig god betjeneing.
Er der en slags "tommelfingerregel"?

Lis (den overdådigt gavmilde)

[Harly]

Der er ingen givne normer for drikkepenge, det afhænger meget af, hvor tilfreds man har været. Vi plejer normalt at lægge 50 peso på sengen på de hoteller vi besøger, hver anden dag, det giver normalt en god service at gøre det på den måde og slutter af med 100 peso når vi rejser ( lagt under puden eller på badeværelset, så det ikke er barmanden der snupper dem). På restaurantioner ca. 10 - 15 % af regningsprisen max 100 peso, tag dog hensyn til at der kan være tips inkluderet på regningen, ikke at forveksle med vat ( skat ).

[tap]

mange filippinere tjener mellem 50 og 200 pesos om DAGEN,bare hav det i baghovedet når der gives tips så går det aldrig helt galt
god tur
tap

[Lis]

Tak for jeres svar!

Venlig hilsen Lis

[tblokhus]

Vi har nu vaeret paa filippinene nogle dage, og service udbudet er jo hojet.
I dag var vi inde og faa massage (fod og ryg) og det var billigt p75 for 30 min. Giver man drikkepenge saadan et sted? og hvor meget? og hvordan, naar man giver drikkepengene til "The Boss" ender de saa i hans lomme eller faar pigerne dem?
Hvad med i Taxaen, hvad giver man her?

[Samarjan]

Nogle steder (normalt restauranter og beværtninger ledet af expats) kører man efter et system med fælles drikkepenge, hvilket vil sige at drikkepengene bliver smidt i en stor krukke og delt ligeligt af tjenerstab såvel som kokke og rengøringsfolk efter hvert skift.

De fleste steder er det dog tilrådeligt at give drikkepengene direkte til den person, man mener har gjort et godt stykke arbejde. Giv aldrig pengene til en manager, da denne helt sikkert bare vil beholde pengene.

Jeg giver af princip aldrig mere end 10% drikkepenge og specielt ikke i Manila, hvor der også som regel bliver smidt service charge og hvad har vi oveni. Hvis i får en bon, hvor der står service charge, så give dem lidt mindre.

Ude omkring på de forskellige resorts er det nok helt i orden at give måske op til 15%.

Vi giver aldrig tips i en taxi i Manila, fordi de som regel prøver at flå os alligevel. Når jeg stiger ind i en taxi, spørger jeg først, om han er parat til at køre på meteret. Hvis han fortæller mig, at det ikke virker, stiger jeg ud igen og venter til næste taxi. Hvis man ser, at plomben ikke er installeret i meteret, så stig ud igen. Jeg gider ikke diskutere med en taxi chauffør. Hvis han ikke automatisk slår meteret til, stiger jeg ud igen.

I Cebu City er det noget nemmere, da taxi chaufførere ikke lader til at være lige så slemme som i Manila. I Cebu City kan jeg godt finde på at give lidt ekstra.

Trikes får ALDRIG drikkepenge, da de for det meste skruer prisen op, når de ser lidt lys hud. Der er faktisk regler for, hvor meget de må tage for en tur på f.eks 4-5 Km. Sådan en tur koster normalt 10-15 Peso, men vi vil nok blive best om 100 Peso.

Hilsen,
Samarjan

[LarsKyhnau]

Som andre har skrevet finder der ingen regler, og drikkepenge er i sagens natur ikke noget, man er forpligtet til at give. Det er frivilligt.

På hoteller giver jeg drikkepenge til portieren, hvis de har sådan en og han har båret vores bagage op eller ned. Ellers ikke.

På restauranter runder jeg som regel op, så der bliver lagt 5-10% oven i regningen. Har vi fået dyre ting som f.eks. en flaske vin får de dog ikke 10% i drikkepenge af det, og er det et af de dyre steder, hvor der i forvejen lægges "servicecharge" på regningen, så giver jeg af princip ikke drikkepenge. Har vi bare drukket en rom-cola og en øl, så giver jeg normalt heller ikke drikkepenge.

I taxier runder jeg normalt op til et passende rundt beløb, hvis de har været ærlige og kørt den direkte ved med taximeteret slået til.

I Manila har jeg nok en lidt anden indstiling end Jan. Jeg er normalt kun i byen i forbindelse med transfer mellem indenrigs- og udenrigslufthavn, med eller uden overnatning, og derfor gider jeg ikke bringe mit blodtryk i kog ved at irriteres over taxichaufførerne.

Når jeg stiger ind kigger jeg intenst ned på taximeteret, og nogle gange fører det så til, at det bliver slået til. I modsat fald, og specielt hvis jeg sidder i bilen med min bagage og er på vej til lufthavnen for at nå et fly, så vil jeg ofte bare acceptere "systemet" og aftale en pris, der så typisk er mindst dobbelt så høj som den ville være med meteret slået til. Skulle jeg være i byen i længere tid af gangen ville jeg dog nok gøre mere som Jan, idet det da trods alt løber op altid at betale 2-3 x prisen for at køre i taxi.

En enkelt gang er det sket, at en taxichauffør i Manila forsøgte at køre mig og min frue fra Vesterport Station til Rådhuspladsen via Kastrup Lufthavn (i overført betydning), og her gjorde jeg ham det med det samme klart, at han da vist var kørt forkert. Da det skete anden gang sagde jeg, at hvis han ikke straks vendte om og kørte direkte til vores hotel, så ville vi stige ud og undlade at betale for turen. Det var han meget utilfreds med, men han gjorde da som han fik besked på, og samtidig kunne min frue på Tagalog forklare ham, at jeg var meget vred, og at hun desværre ikke kunne gøre noget for at hjælpe ham.

Da vi nåede frem til vores hotel stod taximeteret på 100 peso og han fik 30, hvilket er i overkanten af, hvad taximeteret ville have vist, hvis han havde kørt den direkte vej. Der var ikke mere end cirka 200 meter fra den bar, hvor vi havde spillet billard, og hen til hotellet, men det regnede, så min elskede havde ikke lyst til at gå. Det var han selvfølgelig meget utilfreds med, men jeg betaler ikke for at blive "taken for a ride". Der må være en grænse.

Hvis chaufføren er kørt vild ved et uheld vil jeg dog altid betale mindst det, som der står på taximeteret.

Hvad angår tricykler har jeg nok også en lidt mere "mild" holdning end Jan, hvilket måske skyldes, at jeg kun sjældent kører med dem eftersom vi har både bil og motorcykel.

Det officielle system i byerne er, at man betaler et grundbeløb på f.eks. 6 peso for den første kilometer og herefter 50 centavos for hver ekstra kilometer.

Det skal imidlertid bemærkes, at denne takst er pr. person og ikke for hele tricyklen. Til den takst må man derfor forvente at blive pakket ind i tricyklen sammen med så mange andre passagerer, som der nu kan være, og man må finde sig i, at chaufføren kører en omvej til ens destination for at sætte andre passagerer af.

Stiger man ind i en tricykel, som allerede er fyldt med andre passagerer, så er det ok kun at betale den officielle takst eller måske lidt mere, hvis man som jeg er så stor, at man i realiteten tager plads op som 2 Filippinere.

Stiger man som hvid mand ind i en tom tricykel vil chaufføren automatisk forvente, at man ønsker en højere grad af service, og han vil derfor køre direkte til ens destination uden at samle andre passagerer op. Det forventer han så til gengæld en vis ekstrabetaling for, og det kan jeg personligt ikke se noget galt i. Afhængig af turens længde giver jeg normalt 10-20 peso, hvis jeg har kørt alene rundt i byen i en tricykel, og det er de fleste chauffører glade for.

Hyrer man en tricykel til en længere tur ud af byen er der altid tale om en "special trip", og her kan man ikke forvente, at de normale takster er gældende. Dels skal man betale for hele tricyklen, og dels skal man afhængig af destination også betale for, at chaufføren må køre tom tilbage. Dette gælder både for lokale såvel som hvide mennesker, så her er der ingen forskelsbehandling. Det siger sig selv, at det ved en længere tur / "special trip" er bedst af aftale prisen på forhånd, hvis man vil være sikker på at undgå ubehagelige skænderier med chaufføren bagefter.

I turistområder kan man glemme alt om at køre med tricykel til normale priser. Her vil der rutinemæssigt blive nævnt priser på 100 eller 150 peso for selv relativt korte ture. Det er tilladt at prutte om prisen, eller at leje en motorcykel og køre selv, hvis man synes det bliver for meget. Er man dumdristig nok er en "hubel hubel" nogle gange en både billigere og hurtigere måde at komme til og fra turistdestinationer. En "hubel hubel" vil helt enkelt sige, at man hopper op bag på en motorcykel og får et lift.

Jeg har selv brugt denne løsning til at komme fra Alona Beach på Panglao til havnen i Tagbilaran (Bohol). Da vi nåede bygrænsen, og trafikken tvang chaufføren til at sætte farten ned, åndede jeg lettet op og var glad for at have overlevet turen i hel tilstand.

[LarsKyhnau]

P.S. For klarhedens skyld skal jeg måske skrive, at jeg som Jan aldrig giver drikkepenge, hvis jeg har aftalt en pris med en taxi- eller tricykelchauffør. Det er efter min opfattelse meningsløst, da en aftale vel netop må være en aftale. Nogle chauffører vil dog forsøge sig med, om man ikke har lyst til at give dem en tip oveni, altså lave aftalen om med tilbagevirkende kraft. Det synes jeg bare man skal sige nej til, og man skal også insistere på at få byttepenge tilbage, hvis prisen er aftalt til 250 peso og man betaler med 3 hundrede peso sedler. Har chaufføren "no change" finder man et sted at veksle, medens han venter.

Hvad angår det med en massage-shop, så kan man da godt give pigerne en lille skilling, hvis man synes de har gjort et godt stykke arbejde. Det vil de sikkert blive meget glade for, men måske også lidt generte, for det er de nok ikke vant til. Giver man pengene til manageren sådan et sted, så er det ham/hende man har "tippet", og det var vel ikke meningen.