Annoncering

Collapse
No announcement yet.

Familiesamføring og Garantistillelse

Collapse
X
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

  • Qatar
    started a topic Familiesamføring og Garantistillelse

    Familiesamføring og Garantistillelse

    Hej Alle

    jeg har en kæreste fra Filippinerne. Hun bor og arbejder i Qatar på 6 år. Vi har været på ferie sammen i Georgien og Armenien, jeg har også besøgt hende i Doha. Vi tager til Filippinerne i dec 2019 og planlægger at blive gift der. Efterfølgende tænker vi, at hun kommer på besøg her i DK hvorefter hun rejser tilbage til Qatar og passer hendes arbejde. Engang i jan/feb vil vi søge om ægteskabssamføring så vi kan have en fremtid sammen her i dk.

    Er der noget i vores plan der forringer vores muligheder? Mht garanti skal jeg så have pengene kontant eller er det nok banken garantere at jeg er "god" for pengene? Har bil til en værdi a 150.000 kr som er betalt og bor i eget hus med en friværdi på ca 200.000 kr. Jeg har 2 børn med min danske ekskone og har fælles forældremyndighed.

    Info om os.

    Hun fra Filippinerne er 30 år, ingen børn har en bachelor fra universitet på filippinerne taler og skriver perfekt engelsk har arbejdet på kontor i Doha på 6 år og arbejder der endnu......

    Mig, 44 år elektriker har 2 børn på 14 og 15 fra et tidligere ægteskab har fælles forældremyndighed. Har hus og styr på livet

    Gode råd om vores muligheder modtages meget gerne

  • PNO
    replied
    Mit indlæg er en generel oplysning om boligkravet hvis man bor i lejlighed.
    Der er andre regler hvis man har børn i tidligere forhold og har eget hus.

    Leave a comment:

  • PNO
    replied
    Vær opmærksom på "Boligkravet"
    Boligen skal bestå af minimum 20m2 pr levende person, alternativt 1 rum pr levende person (Her indregnes ikke køkkenbad og entre).
    Overholdes dette krav ikke, venter en udvisning næste gang opholdstilladelsen skal fornyes. Dette også selvom et nyfødt barn er dansk statsborger.
    Jeg havde en to værelses lejlighed på 53m2, da min daværende kæreste kom til DK i 2010. Vi blev gift i maj samme år. Vi måtte ikke få børn, så længe vi boede i den lejlighed.
    Slap heldigvis fri af den lænke da hun fik permanet ophold i oktober 2015. Er senere flyttet i større lejlighed og blevet forældre.

    Leave a comment:

  • Jurist
    replied
    Nej jeg kan ikke uddybe det yderligere og vi er i samme situation - de sidst 2 gange skrev min kone single og studerende og det gik glat igennem - mig bekendt undersøger Ambassaden ikke folks status men man kan aldrig vide alternativ kan i bestille et nyt pas når i er i PH de skriver at man kan få det inden for 7 dage mod ekstra gebyr. Vi har dog ikke forsøgt denne vej endnu. Ad registrering ja det har jeg også hørt.

    Er der andre her i forummet der har gode indspark så lad os endelig høre... tak

    Leave a comment:

  • nwinther
    replied
    Oprindeligt indsendt af Jurist Se indlæg
    HDu skal også bemærke dig at bliver i gift på Filippinerne så er der ikke mulighed for skilsmisse - derfor er vi en del som alene er gift i Danmark og hvor vi ikke har registeret ægteskabet i PH.
    Hej Jurist.

    Kan du uddybe det? Vi er blevet gift i Danmark, men jeg påtænker at melde ægteskabet på den filippinske ambassade i KBH, når den åbner, da min kone skal have nyt pas. Og jeg kan forstå, at udenlandske ægteskaber skal være meddelt de filippinske myndigheder senest 1 år efter ægteskabets indgåelse ellers.... ja, ellers så sker der et eller andet.

    Leave a comment:

  • nwinther
    replied
    Oprindeligt indsendt af Qatar Se indlæg

    Hej

    Tak for svar.

    Du skriver at hun hellere må komme hurtigt og begynde at lære dansk. Hun kan jo først komme og begynde at lære dansk når vi forhåbentlig har opnået familiesammenføring. Vi må få fat i div dok fra hende vedr hendes udd og nuværende arbejde. Dette skulle ikke være et problem. Nogle gange bliver jeg lidt skræmt når jeg læser hvor svært det er at opnå sammenføring men da vi har rent mel i posen og opfylder de ting jeg kan læse vi skal så bør det vel at lade sig gøre!?!? Det er ok det tager omkring 10 mrd inden vi bliver godkendt da hun jo bor og arbejder i Qatar og fortsætter med det indtil vi har forhåbentlig bliver godkendt...….

    Hej.
    Vi foretog ansøgningen mens min kæreste (nu kone) er i Danmark på turistvisum, hvorved hun får processuelt ophold. I ventetiden har jeg hende på selvbetalt sprogskole, og det betyder dels, at hun sagtens kan bestå prøverne, dernæst at hun kan komme ud af starthullet ift. uddannelse og job, når først familiesammenføringen foreligger.

    Men min kone havde ikke arbejde, så der gik ikke noget spildt dér. Det er sikkert en god idé, at hun bliver i Qatar i mellemtiden.
    Men når først sammenføringen er godkendt, skal du ikke hvile på laurbærrene - det er nok det jeg forsøger at sige.

    Ift. ventetiden, så går min kone på sprogskole med en anden filippiner, som fortalte, at de havde fået familiesammenføringen efter 4 måneder, og vi har et vennepar som fik det efter 8 måneder (i efteråret 2018), så der er da håb for, at det ikke behøver vente 10 måneder (selvom det måske er ønsketænkning).

    Leave a comment:

  • Qatar
    replied
    Oprindeligt indsendt af Jurist Se indlæg
    Hej Qatar - du bør nøje gennemgå alle de regler som er beskrevet på NyiDanmark for der er mange regler særligt når du har særbørn som du ser. se link [url]https://nyidanmark.dk/da/Du-vil-ans%C3%B8ge/Familie/Familiesammenf%C3%B8ring/%C3%86gtef%C3%A6lle-eller-fast-samlever[/url]. Herunder noget om at sikkerhedsstillelse kan fraviges når du har særbørn.

    Du skal også bemærke dig at bliver i gift på Filippinerne så er der ikke mulighed for skilsmisse - derfor er vi en del som alene er gift i Danmark og hvor vi ikke har registeret ægteskabet i PH.

    Jeg vil ligeledes anbefale dig at undersøge muligheden for at i starter med at bo i et EU land og først efter ca. 6 mdr. søger familiesammenføring (FS) efter EU retten - men læs igen reglerne og lad mig også anbefale dig at se på hjemmesiden for ægteskab uden grænser. For det er mange gange lettere at blive FS via EU retten end via de danske regler. Havde ønsket at vi havde gjort det.
    Hejsa.

    At flytte til et andet EU land og søge derfra er desværre ikke en mulighed for mig og det job jeg har her i DK. Så jeg skal søge fra dk og så vente på svar om vi bliver godkendt...….

    Leave a comment:

  • Qatar
    replied
    Oprindeligt indsendt af nwinther Se indlæg
    Der er nye regler for familiesammenføringen, men det bør ikke være et problem i dit tilfælde. Der er 6 krav, hvoraf I skal opfylde de fire, og det ser ud til, at I opfylder dem alle.

    Der er ét af kravene, der er ufravigeligt, og det er, at du kan tale dansk. Dvs. at du skal bestå en danskprøve, eller fremvise en bestået Folkeskoleeksamen (9. eller 10. klasse), eller en studentereksamen eller tilsvarende uddannelse som ligger over folkeskoleniveau, og hvor dansk er påkrævet (formentlig tilstrækkeligt, at uddannelsen er foregået på dansk).

    Ift. sikkerhedsstillelsen, er det noget du afklarer med banken (jeg skal selv i banken snart, og have det afklaret), og det er bare et bevis på, at banken mener du er 100.000 værd. Det betaler du så et beløb for. Jeg har en kammerat som ingen penge har, og som betaler 240 kr i kvartalet for, at banken stiller sikkerhed (vistnok kun på 50.000, fordi det var gamle regler).

    Derudover må du ikke bo i et ghettoområde, og der er nogle andre regler, du kan læse om på nyidanmark.dk, men det lyder ikke til, at du får problemer.

    Når I giftes, skal du være opmærksom på, at attesten skal legaliseres og autentificeres (?), dvs. at attesten skal påføres notarpåtegnelse, derpå over det filippinske udenrigsministerium og derpå den danske ambassade i Filippinerne, og så kan den anvendes i ansøgningsprocessen (familiesammenføringen). Det er ikke fordi det er dyrt, men der er en del logistik i det, som I skal have til at gå op. Min anbefaling er, at du sætter dig ind i de detaljer for jeres vedkommende.

    Endelig skal du være opmærksom på, at din kone skal bestå en danskprøve efter 6 måneder og igen efter 9 måneder, så det kan være en fordel, hvis hun kommer til Danmark hurtigt og begynder den sproglige del.

    Ift. udfyldelsen af familiesammenføringsansøgningen, er det mit råd, at - såfremt du ikke hyrer en advokat til at gøre arbejdet - at du tager alle spørgsmålene seriøst. Jo - det dumme spørgsmål om tidligere ansættelser gælder også dig. Der er ikke noget i den ansøgning, som Udlændingestyrelsen gør for dig (selvom de sagtens kunne). DU skal levere AL dokumentationen SELV! Og finder de en fejl, eller noget der kan tolkes imod dig, er der en betydelig risiko for, at det vil blive brugt imod dig og du dermed får afslag.

    Når du siger at din kone har en bachelor, så skal du have beviset (eksamensbevis). Når du skriver, at hun har arbejde, skal hun have dokumentation herfor - lønsedler, kontrakt eller lignende som udtrykkeligt viser at hun har arbejdet dér og dér, i så og så lang tid.

    Og det vil sige, at du skal sætte tid af til at samle dokumentationen, og finde ud af, om der er noget af det, som skal legaliseres (som f.eks. jeres vielsesattest). Det er ikke noget du gør med venstre hånd, og noget af det vil tage tid (f.eks. fremskaffelse af gamle folkeskolepapirer). Og vær opmærksom på, at en legalisering har en løbetid. Et legaliseret dokument er typisk kun legaliseret i et vist tidsrum (4 måneder eller deromkring) og dvs. at du har et "vindue" fra legaliseringstidspunktet til ansøgningstidspunktet på 4 måneder. I den periode skal I have al dokumentationen samlet, ellers er det forfra.

    Som sagt - jeg ser ingen formelle forhindringer for, at I kan opnå familiesammenføring, men tro ikke, at fordi du opfylder kravene, at det så går af sig selv. Der skal lægges mange timer i opgaven.

Working...
X