Annoncering

Collapse
No announcement yet.

Hvorhen efter Palawan

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

  • LarsKyhnau
    replied
    Det eneste sted på Filippinerne, der kan sammenlignes lidt med Phuket, er Boracay. Dog er udenlandske investorer (hotelkæder mm) og charterturisme slet ikke dagens orden på Boracay, som det er på Phuket, da man trods alt stadig først skal med indenrigsfly til en meget lille lufthavn og herefter sejle i banca for at komme derud. Men ja den ø er overrendt, det er i hvert fald, hvad jeg har hørt.

    Herudover er Mactan Island præget af dyre og kedelige resorts, fordi der ligger en international lufthavn på øen. Det betyder, at disse resort kan tiltrække turister fra f.eks. Japan og Korea, der kun ønsker at tilbringe nogle få dage i landet. Som europæer vil man finde Mactan fuldstændig uinteressent.

    Bortset fra de to øer, er der næppe nogen af de gængse strandsteder, der ikke vil passe til Anette og hendes behov. Camiguin ligger nord for Mindanao men er ikke en del af de områder, hvortil man fraråder rejser. Det samme gælder for øen Siargao, som ligger ud for det nordøstlige Mindanao. Her er der hvide sandstrande og surfbølger, da øen ligger lige ud til det åbne Stillehav.

    Der er flyforbindelse fra både Camiguin og Siargao til Cebu.

    Leave a comment:


  • Nette
    replied
    Altså, det vi går efter er ganske rigtigt et sted med lækker strand og ikke alt, alt for meget turisme. Vi har været et par gange i Thailand på små øer langt væk fra Phuket o.l. og boet i små hytter lige ud til vandet. Ikke noget med store resorts med swimmingpool. Det drømmer min dreng om at gøre igen. Men stederne har alligevel været nemme at komme til, da infrastrukturen jo er rigtig god der. Man kan jo nærmest komme fra ø til ø med speedbåd på kort tid. Nu vil jeg bare gerne opleve noget andet, og kender flere, som taler varmt om Filippinerne:-). Kender også en familie som taler godt om Camiguin (der er så bare ikke hvide strande!)

    Leave a comment:


  • LarsKyhnau
    replied
    Oprindeligt indsendt af gensan Se indlæg
    Nu er der bare det ved det at Anette ønsker en lille uges tid uden for meget turisme hvor hun og sønnen bare kan slappe af ved en lækker strand, derfor har jeg anbefalet bl.a CAMOTES ISLAND, som er et rigtig lækkert sted med superstrand og det er 2 timers sejlads fra Cebu.

    Alle de steder som andre nævner er jo netop meget turistet og det er ikke det som hun søger og transporten fra Cebu til General Santos tager 1 time og der flyves hver dag og infrastrukturen her er som alle andre steder på Filippinerne
    Annette skrev: "Vi går mest efter at bo ved en lækker strand a la på Boracay, men med lidt mindre turisme"......

    ALLE steder på Filippinerne kan stort set leve op til at have "lidt mindre turisme" end Boracay. Camotes Island er sikkert et udmærket forslag. Men det er ikke et udmærket forslag at foreslå en kvinde, der rejser alene med sin mindreårige søn, og aldrig har været på Filippinerne før, at hun skal tage sit barn med til Mindanao. Det er faktisk et rigtigt dårligt forslag.

    Men det er jo op til Annette, og jeg håber da, at hun og sønner får en god ferie, uanset hvor de vælger at tage hen.

    Leave a comment:


  • Nette
    replied
    Tak for jeres input. Ja, der er meget jeg lige skal tænke godt igennem. For desværre har vi kun 3 uger ialt. Men lidt er jo bedre end ingenting:-).

    Hilsen Annette

    Leave a comment:


  • gensan
    replied
    Nu er der bare det ved det at Anette ønsker en lille uges tid uden for meget turisme hvor hun og sønnen bare kan slappe af ved en lækker strand, derfor har jeg anbefalet bl.a CAMOTES ISLAND, som er et rigtig lækkert sted med superstrand og det er 2 timers sejlads fra Cebu.

    Med hensyn til beskrivelsen af Mindanao så ved jeg godt at udenrigsministeriet besøger øen "jævnligt" og derfor ved alt om hvad der foregår på denne djævleø som jo er fyldt med terrorangreb. Nu er det ikke alle turister der søger efter steder hvor alle andre turister kommer, der er dem som søger fred og ro uden de store hoteller restauranter og barer, derfor er GUMASA et super sted uden terror eller frygt for terror her kan man leve bl. couboys i det wilde westen. Samtidig vil jeg gerne understrege at jeg aldrig har nævnt Zamboanga halvøen eller området med Sulu småøerne hvor soldater og muslimer kæmper mod hinanden og med hensyn til kidnapninger så er det nok det samme overalt på Filippinerne, jeg hører ikke noget specielt her fra Mindanao.
    Alle de steder som andre nævner er jo netop meget turistet og det er ikke det som hun søger og transporten fra Cebu til General Santos tager 1 time og der flyves hver dag og infrastrukturen her er som alle andre steder på Filippinerne

    Leave a comment:


  • LarsKyhnau
    replied
    Noget andet er, at med kort tid til rådighed, synes jeg også, man bør begrænse omfanget af transport, da transport koster både tid og penge. Og derfor har jeg lidt svært ved at se, hvorfor det er smart at tage hele vejen ned til General Santos, som kræver flyskift undervejs og hermed i praksis en hel dag tilbragt i filippinske indenrigslufthavne og ombord på fly.

    Som Marven skriver, kan man flyve direkte fra Palawan til Cebu. Og så er man allerede i det centrale Visayas, som er en region med masser af attraktioner for turister. Øer, stande, indkøbsmuligheder, naturseværdigheder, you name it. Om man herefter foretager "øhop" med færge til Bohol, Malapasqua, Bantayan, Sumilon, Negros eller Siquijor (via Negros) eller blot bliver på selve Cebu, må være en smagssag.

    Afhængig af hvad man gør, kan rejsen retur til Manila så ske fra lufthavnen i enten Cebu, Tagbilaran (Bohol) eller Dumaguete (Negros). Et godt råd i den forbindelse er at indlægge en vis "sikkerhedsmargin", så man ikke misser den internationale flyafgang, hvis indenrigsflyet er forsinket eller bliver helt aflyst. I den forbindelse er lufthavnen i Cebu det mindst ringe sted at "strande", da der er mange afgange mod Manila nærmest døgnet rundt.

    Leave a comment:


  • LarsKyhnau
    replied
    Ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledning bør man stadig holde sig fra:

    "det centrale, sydlige og vestlige Mindanao (Cotabato provinserne, Sultan Kudarat, Maguindanao, Sarangani, Lanao provinserne og Misamis Occidental), Zamboanga-halvøen samt Sulu-øhavet (hvilket bl.a. omfatter øerne Basilan, Jolo og Tawi-Tawi), hvor risikoen for terror vurderes at være størst, og hvor der jævnligt finder terrorangreb sted."

    http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/filippinerne/

    Jeg har selv været på det nordlige Mindanao flere gange, da min kone har familie der, og er på ingen måde "hysterisk" over for rejser i området. Men når det er sagt, er der så mange steder på Filippinerne at tage hen, at jeg måske ikke rigtig kan se, hvorfor en TURIST behøver bevæge sig ind i de mest betændte områder.

    Udover risikoen for terrorisme er det meste af Mindanao også lidt af et "wild west", hvor ordensmagten og regeringsmagten i Manila ikke nødvendigvis har så meget kontrol over, hvad der foregår.

    At et område er "fri" for turisme betyder også, at det er "fri" for den infrastruktur, som de fleste turister efterspørger, i form af hoteller og restauranter mm. Udvalget af spisesteder vil typisk være begrænset til lokale fastfood-kæder og eateries. Det skal man så bare være klar over og parat til at leve med.

    Leave a comment:


  • gensan
    replied
    Oprindeligt indsendt af Nette Se indlæg
    Angående Rosal Beach Resort. Jeg kan ikke se man skrive til dem for at reservere. Skal man bare dukke op.

    mvh. Annette
    Hej Anette
    Jeg tror du bare kan dukke op, men jeg mener de har en e-mail adr. men ellers har jeg nogle tlf.nr til dem, ejeren er en kvinde og hun bor her i byen så vi kan altid få fat i hende, men jeg tror ikke der er fuld booket når i kommer, husk på det er ikke overrendt af turister. I går var min kone og jeg forbi Gumasa og 40 km. sydpå i en lille by Marques, det var en stor oplevelse det var en smuk natur og udsigt hele vejen og området kaldes også for Quen of the coconut. Hvis jeg kan hjælpe eller du har andet så kan du bare sende en privat mail

    Leave a comment:


  • Nette
    replied
    Angående Rosal Beach Resort. Jeg kan ikke se man skrive til dem for at reservere. Skal man bare dukke op.

    mvh. Annette

    Leave a comment:


  • Nette
    replied
    Hej Mogens

    Tak for nyttig info. Jeg vil helt sikkert tage Gumasa med i mine overvejelser:-)

    Mvh. Annette

    Leave a comment:


  • gensan
    replied
    Oprindeligt indsendt af Nette Se indlæg
    Hej Mogens

    Det ser dejligt ud :-) Nej, det havde ikke lige været med i mine overvejelser. Havde fået indtryk af, at man skal holde sig fra det sydlige Mindanao (terror/bommetrusler m.m.), men det er der sikkert delte meninger om?

    Hilsen
    Nette
    Hej Nette
    Du skal ikke tro på alt hvad du læser, jeg har nu boet her i 5 år og har aldrig været utryg, det meste af det der skrives om skete for mange år siden. Det sker overalt i verden at der er terror og bombetrusler eller militærregime.
    Jeg har venner som også var bange for at komme her, men de har ændret opfattelse og jeg kan varmt anbefale dette område, aldrig før har jeg mødt så smilende og hjælpsomme folk som her, og jeg har rejst meget, men dette er et super sted, men samtidig vil jeg så også fremhæve at vi er fri for turisme, da det er med til at ødelægge meget.
    Se på Boracay for 20 år siden et paradis i dag ødelagt af restauranter, hoteller og barer overalt langs med den dejlige strand og priserne er dobb. af hvad vi betaler i vores område. Efter min menig er det ved at ligne Phuket i Thailand.
    Palawan er endnu ikke ødelagt, men men.
    Du kan også se på Davao, regnes for den mest sikre by på Filippinerne, 5 min. sejllads fra byen ligger øen Samal som er meget populær, men der er der også mange turister
    Der er også en lille dejlig og fredelig ø ud for Cebu, 2 timers sejltur, CAMOTES ISLAND, den er ikke ødelagt af turisme endnu, den kan du også finde på nettet, superstrande og fine resorts, her tror jeg at om 20 år ligner den Boracay.
    Men ok vi har jo alle forskellige meninger om steder rundt omkring, og dette var min personlige mening.

    Leave a comment:


  • Nette
    replied
    Hej Mogens

    Det ser dejligt ud :-) Nej, det havde ikke lige været med i mine overvejelser. Havde fået indtryk af, at man skal holde sig fra det sydlige Mindanao (terror/bommetrusler m.m.), men det er der sikkert delte meninger om?

    Hilsen
    Nette

    Leave a comment:


  • gensan
    replied
    Oprindeligt indsendt af Nette Se indlæg
    Jeg rejser til februar til Filippinerne med min søn. Vi har 3 uger til rådighed og skal bruge ca. 10 dage på Palawan. Derefter vil vi gerne se en anden del af Filippinerne. Vi går mest efter at bo ved en lækker strand a la på Bocaray, men med lidt mindre turisme. På Palawan skal vi måske med Tao Expedition 4-5 dages tur mellem Coron og El Nido, så vi søger et sted hvor vi mest kan slappe af uden at lave det helt store i en lille uges tid. Men der er så mange muligheder, så ideer modtages gerne:-)

    Mvh. Nette
    Hej Nette
    Her er måske stedet som du søger, men det har ikke været inde i dine overvejelser.
    Tag flyet fra Cebu/Manila til General Santos, og så besøg Rosal Beach i Gumasa, det ligger 60 km. syd for General Santos, stedet kaldes også for mini Boracay, her er du 99,9% sikker på at være fri for turister, men et rigtig dejligt og fredeligt sted, der er lækre værelser og 2 min. fra den (6 km.)hvide sandstrand, men lørdag og søndag er der mange besøgende på stranden og måske en enkelt eller to hvide, ellers er det kun Filippinere.
    Et rigtig lækkert sted fri for larm og butikker, så hvis man også vil have nemt til butikker og barlivet så er det ikke stedet. Du kan se stedet på nettet WWW. Rosal Beach Resort og det er et meget venligt og hjælpsomt personale og ejer-

    Leave a comment:


  • Nette
    replied
    Hej marven

    Siquijor er faktisk et af de steder, vi har kigget på. Men vil også kigge på de andre områder, du nævner. Godt du lige "advarer" mig om Cebu Mactan. Jeg er godt klar over, at vi kommer i højsæsonen.

    Ja, hvad angår Tao expedition, så kan man jo være uheldig med vejr og medpassagerer ;-). Jeg har haft mangler overvejelser omkring turen, men synes bare det lyder så spændende.

    Leave a comment:


  • marven99
    replied
    Hej Nette,

    Tao expedition er en god idé - og en fantastisk måde at opleve området på. Hvis vejret er godt, og de medpassagerer der er med ikke er pot hoveder

    Har i kigget på Siquijor? Den letteste måde er nok næsten at flyve fra Puerto Princessa via Manila til Dumaugete og så tage en færge til øen.
    Alternativt kunne i kigge på områder ved Cebu Island, så kan i nemlig flyve direkte til Cebu og derfra kører derhen i nu vil. bemærk at Cebu Mactan formentligt er det sted på Filippinerne med den højeste koncentration af turister i Februar, så kom væk herfra i en fart.

    Rigtig god rejse.

    Leave a comment:

Working...
X