Annoncering

Collapse
No announcement yet.

Koks i rejsen

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

  • Koks i rejsen

    Normalt går mine rejser helt normalt uden det store ståhej, men så går der lige koks i det en sjælden gang.
    10. Oktober returnerede jeg fra Rio de Janeiro til Singapore og havde grundet en helligdag taget et par dage fri, så jeg kunne rejse til Filippinerne den følgende fredag 11. Oktober fra Singapore til Clark med retur til Singapore onsdag den 16. Oktober.
    Efter at have fjøjet hele vejen fra Rio var jeg lidt groggy, men fik da stablet mig sammen til at tage til Changi i tide til turen den fredag aften (jeg skulle nok have tjekket min mail, da jeg er medlem af Storm Watch og altid får updates af vejret i Stillehavs regionen).
    Flyet (Tiger Airways) var ca. en time forsinket, men det er jo ikke unormalt. Vi fløj omkring klokken 20.45 om aftenen mod Clark og kaptajnen meddelte at bejret i Clark var let regn med let vind.
    Da vi begyndte indflyvningen til Clark tog flyet imdelertid lige et sidelæns fald der føltes som om piloten havde mistet kontrollen over flyet. Alle passagerer sad på det tidspunkt hvide i hovederne og kaptajnen gav fuld gas og meddelte at landing i Clark ikke var muligt, så vi fløj til Manila, hvor landingen 15 minutter senere var rigelig spændende. Vi var sidste fly der landede, før de lukkede lufthavnen nogle timer p.g.a vejret.
    Så langt så godt, men så gik der Anders And i rejsen.
    Flyet kørte over imod den gamle indenrigs terminal (Termical 4), men stoppede så midt i det hele og bare stod der med motorerne i gang i 35 minutter. Kaptajnen slukkede motorerne da de brændte for meget brændstof, men vi sad der stadig, men kaptajnen forklarede at han ventede på instruktioner. Endelig kom der en traktor og slæbte os videre. Kaptajnen meddelte stolt at vi ville blive slæbt over til Terminal 1, men da vi nærmede os Terminal 1, blev det klart at Terminal 1 ikke betød, at vi kom ind til en gate, men tværtimod blev parkeret ovre på den anden side fra de fjerneste gates, hvor kaptajnen igen meddelte, at han blot ventede på, at lufthavnen skulle give tilladelse til at vi kunne komme over til en gate.
    Der sad vi i 5 timer i flyet, mens Kaptajn Kujon prøvede at bilde os ind, at han ventede på bekræftigelse på, at lufthavnen havde arrangeret security, immigration og customs til at være klar (i en International lufthavn??).
    Da vi endelig blev slæbt ind til en gate omkring klokken 6 Lørdag morgen, fik ingen besked på, hvad de skulle gøre. Der var ingen mennesker fra Tiger Air Philippines, så halvdelen af flyet rendte ned igennem immigration, mens den anden blev i den taxfree zone.
    Det næste var at lufthavnen ikke kunne tømme flyet, da kaptajen var stukket af, så flyet var blevet slæbt tilbage til pladsen hvor vi havde siddet i 5 timer, men med vores baggage stadig i flyet.
    Endelig klokken 9 kom direktøren for Tiger Air Philippines, hvor han nærmest blev hudflettet af alle de mennesker der intet havde fået i mellemtiden. Pludselig skete der noget. Vi fik mad to gange og flyet blev gjort klar igen, men med vanlig Filippinsk sædvane, var der nu problemer, fordi omkring 37 mennesker var forsvundet, da de kun havde haft håndbaggage med (de havde forladt NAIA og selv arrangeret transport op til Clark).
    Det skabte en masse problemer, og det faktum at halvdelen havde clearet immigration skabte også problemer, men endelig kom vi afsted klokken 14.15 Lørdag eftermiddag.
    Det eneste vi fik var en mundtlig undskyldning.
    Kaptajnen havde ladet os sidde i flyet, da han ikke ville tage ansvaret for at sende 180 passagerer på hotel og bespise dem.
    En masse mennesker har vist klaget til Tiger Air Singapore over den behandling.
    Det er den længeste rejse jeg nogensinde har prøvet fra Singapore til Filippinerne haha.
    Et rejseminde til samlingen.
    Filippinsk gift. To børn. Lever i Singapore for tiden.
Working...
X