Annoncering

Collapse
No announcement yet.

Erfaringer med CC Travel og Jysk Rejsebureau ønskes

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

  • Erfaringer med CC Travel og Jysk Rejsebureau ønskes

    Hej
    Vi overvejer at rejse til Filippinerne til vinter. Da det er første tur dertil, er der selvfølgelig nogle spørgsmål vi gerne vil have svar på inden vi bestemmer os endeligt. I første omgang nedenstående, og så kan det jo være, at vi vender tilbage med flere.

    Vi har undersøgt hvilke danske bureauer der har rejser til Filippinerne og har fundet ud af at det ikke er mange, men har fundet frem til CC Travel og Jysk Rejsebureau.

    Spørgsmålene er:
    Er CC Travel seriøse? På deres hjemmeside kan man få det indtryk, at man skal tage det som det kommer, hvilket vi opfatter som: Får du ikke det som du har bestilt, er det bare ærgeligt. Er det også sådan i virkeligheden, eller kan man regne med, at det man bestiller er det man får? F.eks. hvis man ønsker bestemt værelsestype på Coco Beach? Alle erfaringer med CC Travel - gode som dårlige - ønskes.

    Ang. Coco Beach. Det virker som et rigtig dejligt sted, med en masse forskellige aktiviteter. Kan man bruge 14 dage der med 2 teenagers? Vi ønsker at slappe af, men vil også indimellem gerne at der sker noget. Sport, udflugter, ture til andre steder på øen osv.

    Ang. Jysk Rejsebureau. Deres krydstogt lyder herligt, men prisen virker meget for høj når man ser på priserne ellers i Filippinerne og standarden af skibet, som jo ikke lyder som et luksuskrydstogtsskib. Er det pengene værd? Eller er prisen for høj?

  • #2
    Re: Erfaringer med CC Travel og Jysk Rejsebureau ?skes

    hej ninka
    jeg kan kun udtale mig om cctravel,da jeg ikke har proevet jydsk,
    super rejsebureau kan anbefales har brugt dem masser af gange specielt deres crazy offers,sidder pt i manila paa diamond hotel som er booket gennem cctravel til en rigtig god pris.
    naar de skriver at man skal tage det som det kommer er det med et lille smil paa laeben,for saadan er filippinerne,man bliver noedt til at tage det som det kommer,filippinerne kalder det manana habit =det vi ikke naar i dag det naar vi imorgen.tingene fungerer bare ikke paa same maade som i danmark.sidste aar bookede jeg en uge paa boracay gennem cctravel, et par uger foer fik jeg at vide at resortet var overbooked og blev derfor flyttet til et andet resort med langt hoejere standard.
    ang. cocobeach: hovedsageligt kun danske turister der,men masser af aktiviteter som du selv skriver,og super service
    om det er noget for to teenagere kommer nok an paa hvor gamle de er
    der er rimeligt doedt om aftenen/natten paa cocobeach
    mht krydstogtet har jeg kun proevet det med cctravels hedengangne skib cocoexplorer,var ogsaa lidt smaa dyrt dengang,men en superoplevelse
    naar prisen er saa hoej skyldes det de skyhoeje olie/bensinpriser
    en liter benzin koster godt nok kun det halve af hvad den goer i danmark
    men dette er mange penge for en alm. filippiner som tjener ca. 25-30 kr. om dagen
    en god kombination som foerstegangsbsoegende paa filippinerne kunne feks vaere en uge paa cocobeach og en uge paa boracay
    god tur
    mvh tap

    Comment


    • #3
      Re: Erfaringer med CC Travel og Jysk Rejsebureau ønskes

      Hej Ninka,

      Hvor gode CC Travel og Jysk Rejsebureau er, skal jeg ikke udtale mig om - det vil jeg lade andre om. Dog kan jeg sige, at CC Travels produkter er under alle andre rejsebureauers minimumkrav. F.eks. bruger rejsebranchen en tommelfingerregel, der hedder minimum 3 stjernede resorter, med mindre der ikke er andre i områder. I CC Travels tilfælde tager de rask væk at 1 og 2 stjernede resorter uden at blinke med øjnene. Dérfor også de lave priser!

      Er man til billige pakker hoteller osv., så er det selvfølgelig helt ok.

      Coco Beach er et super familiested, men er desværre også meget isoleret, hvorfor jeg ville anbefale andre steder som Bohol, Boracay, Palawan osv., hvis man har teenagere. Specielt på Boracay er der liv og glade dage næsten hele året.

      Når du siger at ingen andre danske rejsebureauer tilbyder Filippinerne, så passer det ikke helt, da CC Travels monopol langsomt er ved at blive brudt. Dér sker dog ikke med de samme produkter, men med resorter og hoteller som lever op til gode standarder.

      Prøv f.eks. at tal med følgende:
      - InterTravel
      - Top Tours
      - Profil Rejser

      Alle har gode og fornuftige rejser til hele Filippinerne, hvor man ikke nødvendigvis skal forbi Coco Beach for at holde prisen nede.

      Comment


      • #4
        Re: Erfaringer med CC Travel og Jysk Rejsebureau ønskes

        Hej Ninka

        For det første er det en super ide at tage til Filippinerne. Det vil I ikke fortryde.

        CC travel er på deres hjemmeside meget 'filippinske'. Forstået på den måde at det ser lidt 'slapt' ud og man kan let få den opfattelse at får du ikke det ene værelse, så får du nok et andet. Min erfaring med CC som ikke er stor, er dog at de gør det godt.

        Jeg har dog nogle reservationer overfor CC travel og det er at de kørte med nogle fiktive olietillæg og f.eks fiktive stop-over tillæg i Bangkok, hvis du fløj med Thai. Du betalte ikke de tillæg, hvis du købte billetten via f.eks
        Profil Rejser.

        Coco Beach er et dejligt sted, men med to teenagere, så er jeg ked af at sige nej tak. Jeg er meget på linie med XIM. Coco Beach ligger isoleret. Jo, der er Sabang med lidt natteliv og Puerto Galera, men det er altså ikke alverden. Hvis du skal videre derfra til f.eks Boracay eller hvor som helst på Filippinerne, så er det via Manila. Det tager en pokkers tid. Populært sagt skal du rive en dag ud af kalenderen til en rejse fra Coco Beach til andre steder på Filippinerne.

        Så det med krydstogtet. Jeg tog også med hedengangne Coco Explorer på togt og det var en af de bedste rejseoplevelser jeg har haft i mit liv. At jeg senere erfarede at det var en synkene skude rent sikkerhedsmæssigt er en anden sag. Jeg vidste det heldigvis ikke :-)

        Hvis jeg har fattet det ret, er skibet ejet af jysk rejsebureau, men rejserne udbydes begge steder. De ser dyre ud, men jeg må igen sige at det er et fantastisk område at sejle rundt i. Håber at andre vil sige lidt om H.C Andersen.

        Vi mennesker er jo forskellige og hurra for det. Nogle vil gerne have alt planlagt hjemmefra og andre vil hellere brække en arm på langs for at planlægge hjemmefra, men tag lige et kik på Laila's indlæg lidt længere nede. Der er måske noget for jer ? Det er ikke svært at gøre det selv.
        Jeg vil meget gerne hjælpe jer lidt på vej.

        Jeg er måske lidt hård ved CC travel, men en af de rigtig gode ting er deres kontor i Manila. Har man en halv dag i Manila og skal afsted samme aften, er det fedt at stille sin baggage der. Futte rundt i byen. Komme tilbage få en kop kaffe. Få et bad (der er er håndklæder, shampoo osv) og derefter blive kørt i lufthavnen. Det er god service.

        Håber det hjælper lidt, men ellers spørg her eller på mail.

        Bedste hilsner

        Niels

        Comment


        • #5
          Re: Erfaringer med CC Travel og Jysk Rejsebureau ønskes

          Hej Ninka.
          Skal vi lige få et par ting på plads, kalde en spade for en spade og en skovl for en skovl. Alt er relativt, det kommer an på øjnene der ser tingene.

          Vi har nu rejst 6 gange til Filippinerne, heraf de 4 med C&C travel, sidst hjemhommet for en uge siden. Der har ingen problemer været, som ikke er blevet løst hurtigt og tilfredsstillende. Hoteller kan man bestille efter den standard man ønsker, prisen følger bare med, selv om prisforskellene er små. Med C&C har vi prøvet at bo på følgende hoteller i Manila:

          Orcid Garden, et ordinært hotel, rent og pænt, tæt på indkøbsmuligheder, men for langt fra, hvor tingene sker ( restaurationer. småhandel e.c.t. )

          Manila Diamond, et flot og centralt placeret hotel, lidt for fint efter vor smag. Restaurationen er meget flot, men maden lidt for dyr i.f.h. kvaliteten og udbudet, bortset fra deres søndagsbuffet, der slår alle rekorder, jeg har aldrig prøvet noget lignende, selv om jeg har prøvet meget.

          Pearl Garden Hotel, godt mellemklassehotel, rent, pæne værelser, central placering i.h.t både indkøb og restaurationer. Ikke så langt fra det steder, man absolut skal se i Manila.

          Coco Beach, alle tiders sted at slappe af, kan udmærket bruges som base for ture til det nordlige Mindoro., Servicefamilieordningen fungerer meget fint. Bare husk, at bestille en termoflaske varmt vand til hver morgen, for badevandet er lidt mindre end lunkent. ( det koster ikke ekstra, bare giv lidt drikkepenge ved afrejsen) Vask af jeres tøj, er meget billigt, vi fik vasket en hel del for en hund ( 3 pers.) Restaurationen er ok, maden god og rigelig priserne nogenlunde rimelige set efter Filippinske forhold, efter Danske meget billig. Stedet er ikke noget for gangbesværede 95 trin op til vor bungalow, 24 q, men en rigtig god udsigt at stå op til om morgenen.

          C&C bruger Jydsk skib, H. C. Andersen og Jydsk bruger Coco Beach, så det bliver det samme. Har selv været på ca. den samme tur med det gamle Coco Explorer og med Lagoon Explorer. Udmærket rejserute hvis man vil se strande. dykke eller snorkle.

          Badeferie, så er det Boracay, lang hvid god strand, nogenlunde natteliv.

          I kan sagtens bruge C&C, hvis I har specielle ønsker, så klarer de også dem.

          Hvis i vil have kortest mulig transporttid og god service, så kan vi anbefale Thai Airlines.

          Tag i endelig afsted, Filippinerne har dog et problem, det er vanedannende.
          God tur.
          Harly.
          Filipinsk ægtefælle siden 1993

          Comment


          • #6
            Re: Erfaringer med CC Travel og Jysk Rejsebureau ønskes

            aaaaaa XIM

            Jeg har netop været afsted med CC og boede på deres standard hotel Pearl Garden, det er da et godt lille hotel, der udmærker sig med en fortovscafe. Dem der bor der SKAL simpelthen prøve den lokale Barber lige overfor. Det tager ganske vist 1 time at blive klippet og barberet, men så er det dælme også gjort ordenligt + du får lidt massage.

            Den andre hoteler er relativt billigt at opgradere sig til, men mon ikke de fleste vil føle sig lidt udenfor, hvis man bor på Manilla Diamond eller Pan Pacifik, som begge ligger 5 minutter fra Pearl Garden. Det eneste hotel jeg vil advare imod (fra CC) er Malta Garden.

            Jeg har rejste med CC 8 gange og bortset fra en fodfejl med datoen, som de straks rettede, kan jeg kun anbefale dem

            Comment


            • #7
              Re: Erfaringer med CC Travel og Jysk Rejsebureau ønskes

              malta garden?
              mener du malate garden? :-)
              mvh tap

              Comment


              • #8
                Re: Erfaringer med CC Travel og Jysk Rejsebureau ønskes

                jo :-)

                Comment


                • #9
                  Re: Erfaringer med CC Travel og Jysk Rejsebureau ønskes

                  Med hensyn til det du skriver med priserne på krydstogtet og at standarden, jo ikke er noget vanvittigt!

                  Det er Filippinerne og ikke Karibien. Hvis du vil have vild luksus, på så vidt Coco Beach og Hans Christian Andersen så bliver i skuffet.

                  Coco Beach er et meget primitivt men utroligt gennemført "natur" ressort.
                  Min personlige mening er at det er syd at sætte 2 teenagere på ressorten for en periode over 14 dage. Så havde jeg valgt Mallorca. Det er væsentligt billigere! Coco B. er vel egengtligt Mallorca i asien!

                  Prisen på togtet er efter min mening helt rimelig. Det kan på ingen måde gøres billigere. Eller mere behageligt, så det ka jeg kun se det rimelige i. Og nej, faktisk er transporten ikke særlig billig i Filippinerne.

                  Har selv været på togtet, og syntes det er en af mine bedste oplevelser udenfor DK's grænser.

                  Langt mere behageligt end den gamle tur. Hvor den store færge jo mest fungerede, som "blå bus" mellem Puerto Galera og Boracay! (Når færgen nu ellers kunne sejle.)

                  Comment


                  • #10
                    Re: Erfaringer med CC Travel og Jysk Rejsebureau ønskes

                    Hej Marven99

                    Har du været på Hans Christians Andersen togtet???
                    Fortæl fortæl...

                    Jeg skal med sidst i november (den nye rute med afg. fra Cebu...)

                    Er servicen som på Explorer togtene, og er det et togt du kan anbefale???

                    Jeg glæder mig som et lille barn..

                    Comment


                    • #11
                      Re: Erfaringer med CC Travel og Jysk Rejsebureau ønskes

                      Ja, jeg har været på togtet.

                      Min mening er at det er klasser over exploreren.

                      Servicen helt i top. Til dels fordi at det er stor grad er mange af de samme medarbejdere ombord, og til dels, fordi de nu arbejder under gode kår.
                      Jeg syntes denne tur skiller sig ud, fordi du ikke er 125 mennesker ombord, men et mindre antal, så det ikke helt åndsvagt når man går i land.

                      Man får en følelse af at være med på en ekspedition, når man sidder i de små både, på vej ind til de forskellige øer.

                      Hvis du har nogle spørgsmål vedr. togtet/skibet, så skriv endeligt. Jeg har af omveje, et ganske godt kendskab til det. Uden vi behøver kommer nærmere ind på det.

                      Comment


                      • #12
                        Re: Erfaringer med CC Travel og Jysk Rejsebureau ønskes

                        det lyder jo super godt alt sammen (-:

                        Sys nu ikke det var så mange (125 gæster) på det gamle... men det blir da kun endnu mere hyggeligt når der er mindre med... man blir vel som en slags lille familie..

                        Nu glæder jeg mig endnu mere.. haha...

                        og jo tak, det kan da godt være at der dukker nogle spørgsmål op med tiden. Tak tak

                        Comment


                        • #13
                          Re: Erfaringer med CC Travel og Jysk Rejsebureau ønskes

                          <<<<Pearl Garden Hotel, godt mellemklassehotel, rent, pæne værelser, central placering i.h.t både indkøb og restaurationer. Ikke så langt fra det steder, man absolut skal se i Manila.
                          >>>>>>>

                          I som bor der, skal simpelthen besøge barberen lige overfor, det er en kanon oplevelse.

                          Malata Garden > en Hotel hvor der står i indgangen : You are welcome, but your gun are not, kræver øvelse

                          Comment


                          • #14
                            Vi har kun haft rigtig mange positive oplevelser med hensyn til C&C Travel. De var ved vores side fra første sekund af og forstod til fulde, hvad det var vi søgte og også hvorfor. DE gik simpelthen ind i hovederne på os og fandt det frem som vi i virkeligheden søgte. Så vi gik ind med 1 forestilling om noget bestemt, men endte med noget lidt andet, som var meget bedre. Det oversteg nemlig vores vildeste fantasi. Det var helt vildt fedt altså. Bare mega god snak vi havde derinde og så var man ligesom i gang ikke?

                            Det åbnede uden tvivl op for hvad der skulle vise sig at være den bedste oplevelse samt ferie i hele vores liv. Nu er vore næste mål en tur til USA.. jeg ved ikke om vi bruger C&C travel til dette, for vi vil også gerne forsøge med selv at skabe noget. Men uanset hvad så lød spørgsmålet jo på erfaringer. så her er min: Brug endelig C&C travel - de kender deres kram.

                            Jeg er klar over det er et ældre indlæg, men det kom alligevel frem da jeg googlede lidt om C&C travel, så det kan jo være at der er nogen derude i 2016 der leder efter noget nyttigt info alligevel.

                            God rejse til jer alle i hvert fald.

                            Comment

                            Working...
                            X