Annoncering

Collapse
No announcement yet.

Au Pair fra fillippinerne

Collapse
X
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

  • Au Pair fra fillippinerne

    Hej med jer.

    I min søgen efter en flybillet til vores au pair pige fra Fillippinerne opdager jeg pludselig i dette forum at folk nævner at fillipinske piger ikke må tage ud som au pair iflg. fillipinsk lovgivning.
    Det kommer da bag på mig. Er der nogen her som kan bekræfte/afkræfte dette ?
    Vi har gennem en anden fillipinsk au pair i danmark fået kontakt til en sød pige, som meget gerne vil til danmark som au pair og vi har søgt opholdstilladelse og venter snart et svar på denne.

    Jeg havde da egentlig bare tænkt mig at købe en enkelt billet til hende, idet hun først skal tilbage igen om 18 mdr. Hvad nu....skal man til at snyde hende ud af landet? Vi vil ærge os meget da vi har en rigtig god kontakt med hende, hun glæder sig og hendes veninde glæder sig også usigeligt til at hun kommer.

    Håber der er nogen her som kan hjælpe ?

    Au Pair

  • #2
    Re: Au Pair fra fillippinerne

    Hej Pia

    Ja det er desværre rigtigt, at de har indført en sådan regel på Filippinerne. Jeg forstår det sådan, at jeres au-pair pige allerede har fået sit visum gennem den norske ambassade i Manila? Hvis det er tilfældet, bliver I nødt til at kontakte hende og høre, om hun er klar over denne lov, og hvad hun har tænkt sig at gøre ved det.

    Det er sådan, at som i så mange andre tilfælde på Filippinerne, så er det muligt at betale sig til, at nogen kigger den anden vej, eller man kan "true" sig vej igennem, hvis man har de rigtige forbindelser.

    Ovenstående er naturligvis ulovligt, så den mere korrekte metode er, at hun er nødt til at forlade landet på f.eks. et turistvisum, og herefter kan hun så søge et au-pair visum til Danmark, medens hun opholder sig i et andet land end Filippinerne. Men det kan I jo nok ikke bruge til ret meget, hvis hun allerede står med et bevilget visum i hånden.

    Mvh. Lars
    Filippinsk gift. Er kommet i landet siden 2004 med base i Dumaguete.

    Comment


    • #3
      Re: Au Pair fra fillippinerne

      Hej Pia

      Jeg ser så lige, at hun jo ikke har fået sit visum endnu. Jeg kender selv en person på Filippinerne, som har kontakt til en dansk værtsfamilie, og som i skrivende stund har ventet 3½ måned på at få svar på sin visumansøgning.

      Jeg har samtidig hørt, at der er noget "knas" på området, fordi der før jul var et tilfælde med en filippinsk au-pair, som var blevet ulovligt i Danmark efter hendes kontrakt var udløbet, og som herefter blev slået ihjel i et trafikuheld i Nordsjælland.

      Dette har muligvis fået enten den norske ambassade i Manila eller den danske Udlændingestyrelse til at gå i baglås, så det kan være, at I også skulle ringe til sidstnævnte og høre, om der i det hele taget stadig er åbent for Filippinske au-pairs fra den danske side. Er det tilfældet, så skal den norske ambassade i Manila nok have nogle solide los over skinnebenet for at gøre sagen færdig.

      Mvh. Lars
      Filippinsk gift. Er kommet i landet siden 2004 med base i Dumaguete.

      Comment


      • #4
        Re: Au Pair fra fillippinerne

        Hej Lars
        Jo det er rigtigt, hun har endnu ikke fået opholdstilladelsen. Hun afleverede den d. 18 jan. på den norske ambasade og udlændingestyrelsen har modtaget den d. 21. jan. Så det er jo ikke fordi af posten er langsom.
        Jeg er bare lidt på forkant med at undersøge flybilletter.

        Jeg må lige tale med hende om dette....

        Au Pair

        Comment


        • #5
          Re: Au Pair fra fillippinerne

          Hej Pia
          Tro mig, du har masser af tid til at finde flybiletter, det går ikke så stærkt med at få et visum, du skal mindst regne med 3-4.mdr. der er mange knaster på vejen, Jeg kan ikke forestille mig at det lige pludseligt går så stærkt. Vi har selv haft 2 stykker fra Familien her i landet, Jeg skriver dette for at du ikke må blive skuffet over den tid det lige pludseligt tager.
          Venligst Ole.

          Comment


          • #6
            Re: Au Pair fra fillippinerne

            ´Jeg tror egentlig ikke, de har ændret noget fra Dansk side med hensyn til udstedelse af Au Pair Visa til Danmark, men der kan helt sikkert siges at være en knast på vejen, når det kommer til det Filippinske system desangående.

            Hvis en Filippinsk pige har fået sin Au Pair sticker i sit pas, kunne en alternativ løsning måske være, at undersøge om hendes udrejse kunne arrangeres til at være den samme dag som f.eks en af medlemmerne på dette forum, som så kunne gå med hende igennem immigration og sige god for hende. Til dette skal man dog bruge alle detaljer om værtsfamilien, kontaktnumre o.s.v.

            Jeg ville ikke have noget imod at prøve på dette, hvis en Au Pair skulle rejse til Dk samme dag som mig.
            Filippinsk gift. To børn. Lever i Singapore for tiden.

            Comment


            • #7
              Re: Au Pair fra fillippinerne

              Hej

              Tak for informationerne. Jeg har spurgt på udlændingeservice og de har ikke ændret noget. Vi vil få svar på opholdstilladelsen efter 60 dage. Det lyder som om at der ikke vil blive nogen problemmer fra dansk side.

              Samarjan...tak for din imødekommenhed. Vi tager i mod din hjælp hvis det viser sig at blive nødvendigt.

              Udlændingeservice siger at hun vil få en sticker D i sit pas. Dette gælder så som visa i 90 dage. I danmark vil hun så få et sticker som au pair i sit pas.

              Mon ikke sticker D er magen til et turist-visa ? Hun er helt klar over at hun ikke skal vise sin au apir kontrakt i lufthavnen i Manila pga. deres bekymring og griskhed for bestikkelsespenge.

              Forøvrigt siger hun at hun har måtte betale 9000 pesos på den Norske ambasade. er der nogen som ved noget om hvad det var til?

              KH Pia

              Au Pair

              Comment


              • #8
                Re: Au Pair fra fillippinerne

                Hej Pia,

                Et normalt Schengen visa er et type C visa. Jeg er ikke helt klar over, hvad et type D visa er.
                Prisen du nævner på 9000 Peso skal nok passe for et Au Pair visa samt behandling, da dette jo endelig er gyldigt i 2 år.

                Jan
                Filippinsk gift. To børn. Lever i Singapore for tiden.

                Comment


                • #9
                  Re: Au Pair fra fillippinerne

                  Hej Pia

                  Det er skam ikke personalet i lufthavnen, der er årsag til problemerne. Det er den Filippinske regering, som har sagt, at man ikke vil have, at piger rejser ud som au-pairs. Præsidenten selv har for nylig indskærpet, at dette forbud skal overholdes.

                  Årsagen er vistnok, at der har været nogle sager i Holland, hvor au-pair ordningen er blevet misbrugt til trafficing, altså til frivillig eller ufrivillig prostituation.

                  Alle fornuftige mennesker er dog enige om, at det er den helt forkerte måde, den Filippinske regering har valgt at gribe dette problem an på. Og herudover regner vi naturligvis alle sammen med, at I og andre danske værtsfamilier behandler jeres filippinske au-pairs, som I skal, d.v.s. respekterer de gældende regler omkring løn, arbejdstider o.s.v. :-)

                  Mvh. Lars
                  Filippinsk gift. Er kommet i landet siden 2004 med base i Dumaguete.

                  Comment


                  • #10
                    Re: Au Pair fra fillippinerne

                    Hvad angår det med sagsbehandlingstider har jeg snakket med min ven, hvis kæreste/ven skal til Danmark som au-pair. Og det er rigtigt, at sagsbehandlingstiden er 2 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor Udlændingeservice har modtaget papirerne.

                    I hendes tilfælde skete der så bare det, at de var flere måneder om at fremsende papirerne fra den norske anbassede i Manila, bl.a. fordi de ikke lige havde "tid" til at gennemføre et telefoninterview med hende, som er èn af de få ting, de skal gøre. Hun ringede adskillige gange og spurgte til sagen, men fik gang på gang at vide, at hun ikke var "scheduled" endnu, og at de nok skulle kontakte hende, når det blev hendes tur. Det gjorde de også og af alle dage 31/12 altså nytårsaftensdag. Man har indtryk af, at der var nogen, der var blevet sat en pistol for panden og en sagsbunke, der dermed liiige skulle nå at være væk inden det blev 2008.

                    Det er naturligvis ikke meningen, at den norske ambassade skal trække tingene i langdrag på denne måde. Så er der andre, der skal have filippinske au-pairs til Danmark, så kan det altså anbefales at kontakte Udlændingeservice og høre, om de har modtaget papirerne efter en rimelig tid. Er det ikke tilfældet, så er det i Manila, at der skal slås i bordet.

                    Mvh. Lars
                    Filippinsk gift. Er kommet i landet siden 2004 med base i Dumaguete.

                    Comment


                    • #11
                      Re: Au Pair fra fillippinerne

                      de 9000 pesos er helt korrekt
                      det er stickeret D der giver problemer når immigration ser det i lufthavnen så kan de afvise hende med mindre hun har en hun "kender" = $$$
                      der kan ekskortere hende gennem paskontrollen

                      det ville være noget nemmere hvis aupairpigerne bare fik et alm schengen-turist visa(sticker C) men så ville værtsfammilien miste de 50.000kr de højst sandsynligt havde stillet i garanti ligeså snart aupairpigen indgir en ansøgning om aupairkontrakt/opholdstilladelse

                      man må formode at de danske myndigheder og den norske ambassade kender til dette problem og så kan man jo kun gætte sig til hvorfor der ikke bliver gjort noget ved det,over 1000 aupairs fra filippinerne finder alligevel vej til danmark hvert år

                      mvh tap

                      Comment


                      • #12
                        Re: Au Pair fra fillippinerne

                        og som lars skriver:at I og andre danske værtsfamilier behandler jeres filippinske au-pairs, som I skal, d.v.s. respekterer de gældende regler omkring løn, arbejdstider o.s.v. :-)

                        husk at "aupair" betyder en del af famillien og ikke bare er billig arbejdskraft
                        vi er pt ved at finde en ny værtsfamillie til min kones kusine som arbejder hos en famillie i klampenborg nogle gange fra 7 morgen til 19 om aftenen
                        selvsamme famillie er netop taget på 14 dages ferie uden at lægge så meget som EN krone til mad,så kusinen spiser hos os hver dag,fatter ikke nogen mennesker kan være så ligeglade,har kontaktet udlændingeservice og de venter bare på at jeg oplyser navnet på famillien så de kan blive udelukket fra at have aupairs i 5 år

                        mvh tap

                        Comment


                        • #13
                          Re: Au Pair fra fillippinerne

                          hej pia,

                          jeg har lige fået min hustru til landet. i hendes pas var også en sticker d fra den norske ambassade i manila. jeg tror det betyder indrejsetilladelse til danmark - det gjorde det ihvertfald i hendes tilfælde.

                          derefter var vi i udlændingeservice for at få hendes residence permission. de undrede sig over hvorfor hun ikke havde fået den i manila for den havde da ligget klar der siden 21 december....

                          jeg undrer mig over hvem der ikke informere rigtigt, og tror det er den norske ambassade. de er ikke helt fremme i skoene - for at sige det pænt.

                          til tap. håber du anmelder den familie med det samme. hvad fanden er meningen med sådan en opførsel. den kan man squ ikke være bekendt. hun skal iøvrigt være velkommen til at spise med her hos os. jeg bliver satme så sur når jeg hører om sådan en opførsel.

                          mvh

                          jesper

                          Comment


                          • #14
                            Re: Au Pair fra fillippinerne

                            En af mine bedste venner har Filippinsk Au Pair. De startede med den første tilbage i 2003. De er mildest talt meget velhavende, og de har altid behandlet deres Au Pair som en del af familien. Deres Au Pair har aldrig arbejdet længere end de forskrevne 30 timer ugentligt og kun let arbejde i huset. Deres første Au Pair var så godt et menneske og faldt så godt til rette, at de senere fik hendes yngre søster op, som nu er Au Pair hos dem.

                            Den første Au Pair faldt vist nok for en af min kammerats forretnings forbindelser, så de er vist igang med at blive gift nu.

                            Desværre er der nok en hel del historier omkring Au Pairs der bliver misbrugt som billig arbejdskraft samt nogle Au Pairs der lever lidt af et dobbelt liv, fordi de mere eller mindre arbejder som escorts i deres fritid.

                            Jeg kan ikke sige, at det kommer som en overraskelse, hvis den Norske ambassade i Manila skulle være lidt sendrægtige. Jeg har altid haft en fornemmelse af, at de ikke er de skarpeste knive i skuffen.

                            Hilsen,
                            Jan
                            Filippinsk gift. To børn. Lever i Singapore for tiden.

                            Comment


                            • #15
                              Re: Au Pair fra fillippinerne

                              Tak igen for flere input.....
                              Man kunne godt være tiltrukket af at vælge en au pair som allerede er i danmark, men vi kunne aldrig finde på at brænde Rowena af som vi har en aftale med. Hele familien glæder sig til at hun kommer og vi har ingen hensigter om at hun skal misbruges. Jeg kunne ikke forestille mig at lade et familiemedlem blive hjemme når vi skal på ferie.....
                              Vi håber det kommer til at gå glidningsfrit gennem lufthavnen.
                              Hilsen Pia

                              Au Pair

                              Comment

                              Working...
                              X